Vi er blevet lidt dovne, så vi slår 2 dage sammen..

 

Dagbog d. 29 og 30/6

Se dagens foto

Efter en nat i "dybfryseren" på campingpladsen, kørte vi et par timer rundt i vindistriktet, hvilket bestemt var en oplevelse. Vi fandt Lindemanns vinyard, og fik købt lidt godt med til resten af turen.

Skal man besøge Australien om vinteren, skal man være forberedt på at der inde i landet kan være frost om natten. Der er varme i autocamperen, men der opstår hurtigt fugt problemer i dem. De er ikke helt samme standard som de campingvogne og campere vi ser i Danmark. En ide` kunne være at holde sig tæt ved kysten, her er meget varmere !

Vores mening var at besøge "Port Stevens" på vejen mod Coff Habour, men vi fejl beregnede tiden og måtte snart ændre målet til Lissi og Ted. De 400 kilometer tog ca. 6 timer at køre (så mangler vi jo kun 3000 km..)

Efter en god gang aftensmad, og en god nats søvn, denne gang indendørs i huset så vi for første gang området i dagslys. Her er simpelthen fantastisk, udsigt direkte til stranden og havet. Og her er ikke nær så koldt som inde i landet !

Dagens action stod Nicolaj for... Efter en badetur i havet blødte hans fod ret kraftigt, og vi fandt efterfølgende en igle i sandet... Så den stakkels dreng var blevet bidt (desværre findes der ikke hindbærsnitter i Australien, så der var ingen trøst at hente) men han er nu okay igen !

Den onde igle..

Vandet er forøvrigt varmere her om vinteren, end der hjemme om sommeren.

Toilettet i autocamperen virker stadig ikke, men efter lidt snak frem og tilbage kørte vi til Coff Habour får at få det rep. desværre kommer de rigtige stumper først på mandag, så der prøver vi igen !

Ellers har vi besøgt Coff Habour Zoo, og gæt hvad vi så... kænguruer og Koalabjørne