Så blev det endelig søndag morgen, og hele familien måtte ud af dynerne klokken 03.00.
Vi er alle lidt små trætte men fulde af forventninger, og klar til 9 dages ferie på Tenerif. Efter ca. 5 timers flyvetur lander vi på øen, og finder bussen til Playa Azul. af med det varme tøj og ned for proviantere (læs øl og vin) i det nærmeste supermarked som for øvrigt hedder ”Gon Gon”
Vi har fået en lejlighed pr familie, ifølge brochuren fra rejseselskabet skulle nogle af lejlighederne virke lidt slidte. Det gør de måske også men her er rent og pænt, og alle medarbejderne virker rigtigt flinke.
Resten af dagen bliver brugt ved poolen, hvor vi alle nyder solen nogle måske mere end godt er… men hvad… rigtige mænd bliver vel røde den første dag…
Vi spiser hos ”Kineseren” om aftenen, Hans hjælper godt med til underholdningen da han spørger tjeneren ”Do you have legs?” Nå men Hans får sine spare ribs og vi andre bliver hurtigt mætte ved buffen.
Udsigten fra vores lejlighed
Vi står op til et herligt vejr, sol fra en sky fri himmel og dejligt varmt fra morgenstunden. De røde må blive lidt i skyggen… Men resten af banden er ude for at udforske området omkring hotellet, her ligger den ene Engelske/Irske pub efter den anden.
I gå afstand fra hotellet ligger der flere gader med små butikker, ”tøsebanden” (Natasja, Nadine og Josefine) finder hurtigt butikkerne med de ”rigtige” mærkevarer. Priserne siger nu de fleste at der er tale om flotte kopier…
Vi finder ret hurtigt en rigtig hyggelig bar ved poolen, som skal vise at blive vore faste eftermiddags samlingssted til en drink (måske 2) Her finder vi som regel også ud af hvor vi skal spise om aftenen, i dag går turen til ”Banana garden” hvor vi ved fælles hjælp hurtigt får forhandlet os til 20 % rabat på regningen. Vi er rimelig stolte af os selv, men mon ikke at procenterne så rigeligt er dækket ind i priserne. Det er jo ikke første gang de møde turisterne…
Men maden er rigtig god og det er et meget hyggeligt sted.
Ungerne hygger sig på ”Banana garden”
Endnu en dag med sol fra en skyfri himmel, pigernes shopping gen presser dem mod stranden og de mange butikker. Bestefar bliver parkeret på et lille værtshus ved stranden, det lyder måske lidt kedeligt men øllene er store og de bliver serveret i store glas støvler.
Vi andre (Ken, Claus, Nicolaj, Jonas og Nadine) har bestilt afhentning af en bus, nu skal der køres go kart race. Alle undtaget Ken startet lidt forsigtigt, han er som skabt til race og overhaler os andre med flere omgange.
Nadine og Jonas køre race
Om aftenen spiser vi på et steak house nede ved stranden, maden er rigtig god og musikken bliver simpelt hen så god at ”Sørensen familien” ikke længere kan sidde stille.
I flot stil gør de (sammen med en flok engelske line dansere) dansegulvet usikkert, de eneste der ikke syntes godt om dansen var ungerne. De flygtede til den anden side af gaden, de voksne er bare så pinlige!
På vejen hjem må vi lige forbi ”Banana Garden” for at se lidt Flamingo
Igen en super flot dag, sol og ingen skyer.
Vi bliver ret hurtigt enige om en shopping tur nede i byen, der var vist lige et par butikker pigerne ikke havde fået besøgt.
Vi mangler også stadig et par småting til Natasja`s konfirmation, især sko/både til Nicolaj (som Birgitte siger skal han have sin egen flaske solcreme, da der ellers ikke vil være nok til os andre og hans fødder…)
Bedstefar og Mormor får vist en lille slapper med et spil kasino.
Vi må naturligvis lige forbi vores ”Støvle” bar for lidt frokost, inden vi alle mødes ved poolen (baren…bare den kan klare sig når vi rejser hjem….)
Bedste far har bestemt sig for en gang aftensmad på Mc Donalds, vi andre går på Græsk restaurant og får super god mad. Den eneste der ikke syntes om stedet er Jonas, den Græske skrighals vil hele tiden rode ham i håret. Til sidst bliver det bare for meget, og han må søge tilflugt ved sin far.
Igen i aften må pigerne på danse gulvet, denne gang for at lære mavedans…
Den ”Græske skrighals” (det er hende til venstre)
På vej mod restauranten kommer vi forbi en ”elastik trampolin” Jonas viser store evner, og er den første til at lave en dobbelt baglæns saltomortale.
Jonas den frygtløse…
Lidt overskyet fra morgen stunden, men det klare nu op i løbet af dagen
Moster Sanne har fundet det store oversigts kort frem, og har minsandten fundet et marked. Godt nok i den anden ende af byen, men hvad… det burde være inden for gå afstand for sådan en flok ”unge mennesker” Det var det da også… Efter et par timers gang…
Her var for øvrigt ikke det store at komme efter, så efter en times tid vender vi næsen hjem af. Turen går denne gang langs stranden, det viser sig at være både kortere og hurtigere.
Lidt frokost på vejen hjem fra marked
Efter en lang på gå ben, må vi lige en tur mere på Go kart banen. Der var vist nogle der skulle have revanche, desværre får Ken en lidt langsom bil denne gang (NOT..) vi andre syntes bare at vi er blevet rigtigt gode, denne gang lykkedes det også at få alle ungerne med.
Vi spiser på ”Malibu” om aftenen… Og ja… Sørensen søsteren må igen på danse gulvet, jeg ved ikke hvad de putter i maden hernede… Men det virker på pigernes danse lyst!
Bandet på ”Malibu”
Aftensmad på ”Malibu”
Vi mødes alle sammen i receptionen for at aftale leje af biler til lørdag, her efter må pigerne lige en tur i byen…
Vi andre åbner pool baren, Bedstefar har efterhånden fået sig charmet sig ved de lokale og har sat sig hårdt på åbningstiderne. Baren lukker først når han sig til…
Pool baren
Fredag aften er vi tilbage på ”Banana garden” denne gang får vi set Flamingo showet til ende, det er virkelig en oplevelse.
Bedstefar små fryser lidt men bliver hurtigt pakket ind i en dug, og for at pynte en lille smule på det hele… skal han lige prøve hatten også. Det bliver en dyr aften for ”Banana garden” for hatten ser de aldrig igen, planen er vist at den skal med til Rødhus.
Jeg sætter min hat som jeg vil…
I dag har vi lejet biler Ken og Claus bliver hentet på hotellet kl. 09.00, og er snart tilbage med en bil (Fiat Punto) og noget der måske engang har været en bil. Vi fik den udsøgte fornøjelse at køre i en ”Nissan Vanette” en 8 pers. Mini bus.
Bilerne på ”El Tide”
Nå men af sted det går, første stop på turen bliver hovedstaden ”Santa Cruz”. Turen går af motorvejen og tager ca. 1 time. Vi har lidt svært ved at finde rundt i byen, især bruger vi lang tid på at finde et sted at parkere. Vi bruger lidt tid i et shopping center før vi sætter kursen mod ”Puerto de la Cruz”.
Så begynder vores Nissan for alvor at ”puste” 2 og 3 gear bliver brugt flittigt selv ved de mindste bakker. Men vi når frem og går en tur i byen, her er rigtigt flot og meget mere frodigt end den sydlige del af øen.
”Puerto del la Cruz”
Vi får lidt frokost i byen, og bliver enige og at nu skal vi på ”El Tide” øens højeste punkt omkring 3800 meter.
Ken stifinder bliver sat til at køre forrest, og hurtigt (nåå nej ikke hurtigt) med en 30-40 kilometer i timen går det op af bjerget, det ene hår nåle sving afløser det andet. Op igennem skyerne, og op til solen hvor vi mødes af et helt andet landskab end vi før har set på øen. ”El Tide” er bestemt et besøg værd vi prøver ikke svævebanen helt op til toppen, men muligheden for at komme der op findes.
”El Tide” set på afstand
Landskabet på ”El Tide”
Nedkørslen er ikke nær så slem som opkørslen, hvis man ikke er alt for glad for bjergkørsel. Skal man nok vælge at køre op fra sydsiden, det virker ikke nær så barskt.
Vi køre mod ”Los Gigantos” men havner i ”Puerto Santiago” men her er nu også meget hyggeligt…
Herfra er der kun en halv times kørsel til ”Las Americas” hvor vi bor, vel hjemme på hotellet melder trætheden sig… Pool baren har lukket (Hans er vist lidt skuffet over at de ikke har spurgt om lov) men det må vi jo snakke med dem om Søndag..
Hans og Lissi har vist fået nok for i dag, og vælger at bliver på hotellet. Resten af banden må lige en smut i byen for lidt aftensmad.
Lidt optankning i ”Puerto Santiago” en lang dag er ved at være forbi!
Sol og blå himmel, dagen bliver brugt ved poolen… Og i baren. Det er nu ved at være sidste chance for at få lidt sol, så Ken bestemmer sig for at solcreme kun er for tøse drenge. Det koster ham en noget rød mave!
Om aftenen spiser vi på ”Littel Italy” et ganske udmærket sted, der er dog ikke meget Italien over det. Menu kortet ligner dem vi har set alle andre steder.
Jonas ved Poolbordet
Hotellet set fra Poolen
Mandag
Så er det sidste dag af ferien, og vi kan alle se tilbage på nogle fantastiske dage. Her fra skal der lyde en stor tak til Lissi og Hans for turen !
Dagen er blevet brugt ved poolen, vi skal jo lige have det sidste sol på kroppen.
Hans og ungerne er blevet enige om en tur på Mc Donalds, og de glæder sig alle sammen.
Vi andre må lige af sted igen, Ken har via hans aller bedste ved på hotellet fundet en lille lokal resturant hvor de skulle lave øens bedste Paella.
Igen har han ret, det er dyrt men det smager fantastisk. Vi "ruller" allesammen hjem til hotellet hvor sengen og de sidste småting der skal pakkes venter !
Her slutter vores dagbog fra Tenerif, skulle der mangle noget er du meget velkommen til at sende en mail !