Pladser vi har besøgt:

Danmark

Tyskland

Holland

Østrig

Kroatien

Tjekkiet

Ungaren

Øvrige lande

Kontakt

Links

Hjem

Vinterferie i Thailand 2019

Dagbog tur til Thailand december 2019

Lørdag morgen d. 30/11 kørte vi hjemme fra med kurs mod Kastrup lufthavn, vores tur til Thailand går via Istanbul til Bangkok og herefter 4 timer i bil til øen Koh Chang.
Efter en lang rejse ankom vi søndag d. 1/12 til vores hotel Katcha resort på White sand Beach, vi har fået sovet noget i flyveren, men slet ikke noget der ligner den nats søvn vi er sprunget over.
Vi får pakket ud og når en hurtig dukkert ved stranden, her ser rigtigt dejligt ud. Det bliver til lidt aftensmad på hotellet også ellers bare i seng.

 

 

Mandag d. 2/12
Vi trænger bare til at slappe af, og bruger det meste af dagen ved stranden. Det er super vejr og vandet er helt perfekt, vi når også en gåtur i byen. Her er mest kopivarer og små madboder der dukker op sidst på eftermiddagen, det ser fristende ud men tør man mon prøve… Det er ikke lige frem hygiejne der er mest af ved boderne, vi springer over måske en anden dag.
Vi er også en tur i receptionen til et velkomstmøde, det er nu kun os der dukker op så der var god tid til at få gode råd af guiden. Vi har bestilt en snorkle tur til næste mandag, vi fik også ”aflivet” ideen om at leje en scooter. Der er ingen af os der har motorcykel kørekort, og uden det kan det blive ret dyrt, da forsikringen ikke dækker evt. uheld.

 

 

Video 1

Video 2

Video 3

 

 

Tirsdag d. 3/12
En afslappende dag på stranden, hvor vi også ”fik tid” til en gåtur i byen. Vi forsøgte at finde et viewpoint som guiden fortalte om, det lykkedes ikke så vi må prøve igen en anden dag.
Ellers ikke så meget at skrive om i dag, vi begynder at få lidt farve… Måske mere rød end hvid, så vi har også brugt en del tid i skyggen.
Vi fandt et ret hyggeligt sted på stranden til aftensmad, så fik vi også oplevet et lille ildshow

Video 1

Video 2

Video 3

Video 4

 

Onsdag d. 4/12
I dag har vi besøgt Klong Plu vandfaldet, vi tog en taxi derud så langt vi nu kunne. Det vil sige til indgangen af nationalparken, hvorefter det er på gå ben af en ret dårlig sti. Det koster 400 bath at komme ind i parken, jeg håber pengene går til at sikre området for her er rigtigt fint.
Efter besøget gik vi ud af parken, der er et par kilometer ud til hovedvejen.
På vejen ud kom vi forbi et par Elefant lejre, desværre af den slags hvor man kan komme ud at ride på elefanterne… Ikke rigtigt noget for os ☹
Nå men tilbage til hotellet og en dukkert i havet, super dag i regnskoven.

 

Video 1

Video 2

Video 3

 

Torsdag d. 5/12
Total dovnedag direkte fra morgenmaden til stranden/poolen, kun et enkelt forsøg på at finde det forsvundne viewpoint desværre også uden held i dag ☹ Vi prøver igen i morgen.
Vi nyder det gode vejr i fulde drag, fantastisk sted vi er havnet. De lover lidt mere vind i morgen op til 17 ms men solen skulle stadig skinne, lad os håbe at bølgerne ligger sig til vores snorkel tur på mandag.

 

Video 1

Video 2

Video 3

 

Fredag d. 6/12
Det blæser ret meget her til morgen, men solen skinner stadig og der er rigtigt varmt. Vi har bestemt os for at tage en taxi til Bang Bao, en lille fisker by på den sydlige del af øen.
Det viste sig at være en god beslutning, det er et rigtigt hyggeligt sted med rigtigt mange boder og butikker på den lange havnemole. Det er ikke ret dyrt at køre i taxi, vi gav 300 bath hver vej svarende til ca.  kr. 75.
Jeg tror også at der er herfra vi skal på snorkletur på mandag, det vil ikke gøre noget om vinden ligger sig lidt.
Ellers eftermiddagen ved poolen, kun afbrudt af en tur i vores supermarked for at proviantere. På vejen derhen mødte vi et par abekatte der var ved at flå en skraldespand.

 

 

Lørdag d. 7/12 2019
Lørdagen blev brugt til at kurere lidt Thailand syge… Det tager et døgnstid, men ramte heldigvis kun mig (Claus). Vi har altid lidt medicin mod dårligmave med når vi rejser, det virker ganske fint hvis man huske at drikke meget vand samtidig.

 

Søndag 8/12 2019
Skal lige i gang igen… Så vi er blevet det meste af dagen på hotellet ved poolen, vi forsøgte dog en sidste gang at finde det viewpoint guiden fortalte om…. Tror simpelthen ikke på at det eksistere.

 

 

Mandag d. 9/12 2019
Så er det tid til en snorkletur, vil blev hentet på hotellet kl. 8.00 og kørt til Bang Bao hvor båden ventede.
Efter en times sejlads ankom vi til en lille øgruppe (Koh Yaklak, Koh Mapring, Koh Rang og Koh Yak Yai) hvor vi stoppede 4 forskellige steder for at snorkle og besøge strandende. Turen går ind i Thailands nationalpark, og der skal derfor betales de obligatoriske 200 bath pr. person i skat. Det var en rigtig fin tur hvor vi fik snorklet rigtigt meget, set mange fisk men desværre ikke nogle skildpadder der ellers var målet.
Trætte og solbrændte var vi tilbage ved hotellet ca. 17.30

 

 

Video 1 Video 2
Video 3 Video 4
Video 5 Video 6
Video 7 Video 8
Video 9

 

Tirsdag d. 10/12 2019

Stadig lidt ømme i hele kroppen efter sejlturen (og køreturen til Bang Bao), har vi brugt dagen på en gåtur i byen og stranden… Lidt en dovne dag

 

 

 

Tirsdag d. 11/12 2019

Vi er så småt ved at vende os til tanke om at vi skal hjem i morgen, så dagen går med at få pakket kufferterne og en tur i byen

 

Tirsdag d. 12/12 2019

Tirsdag formiddag bliver vi hentet i bil på hotellet, og turen går mod Bangkok hvor vi skal haven en enkelt overnatning inden den sidste tur til Danmark. Det bliver også sidste dag jeg opdatere dagbogen, efter endnu en fantastisk tur til Thailand.

Vi bruger eftermiddagen på at gå lidt rundt i kvarteret omkring hotellet, et par gader væk finder vi et lokalt marked.

Video