I dag er vejret overskyet men der er stadigt meget varmt, ungerne har brugt dagen i poolen, vi andre har haft gang i vaskemaskinerne. Det er svært at få tøjet tørt, da luft fugtigheden er meget høj.
Her i eftermiddag har vi været i Arlie Beach, som ligger ca. 5 km. herfra. Byen er meget turistpræget, og minder lidt om Blokhus i sommer perioden.
Vi spiste frokost i Arlie Beach og nød den flotte udsigt ud over vandet, vi fik også shoppet alle de suveniers vi skal have med hjem.
I aften spiser vi på hotellet lige overfor campingpladsen, der får man super god mad!
Vi håber på lidt solskin i morgen, når vi skal på sejltur.